28. marts 2016

En pause

Mig, Tanker

Som i måske har bemærket, er det ved at være længe siden jeg sidst har tjekket ind, faktisk er det helt præcist 20 dage siden mit sidste indlæg. Tror det er det længste nogensinde i Vesterbrolivets historie!

Og først vil jeg lige gøre det klart, at vi alle tre – K, lille B og jeg, alle har det helt fantastisk godt og nyder livet, som vi altid har gjort, det bliver bare ikke dokumenteret her i lige så høj grad som før måske.

….Jeg ved ikke hvad det skyldes, men en blanding af manglende tid og at jeg får ‘udlevet’ min skrivetrang andetsteds gør, at jeg har haft brug for – og stadig har brug for – en pause her fra Vesterbrolivet.

Min intention med skriveriet har altid været lystbetonet, så når den ikke er der, føler jeg ikke at jeg har mig selv med.

Derfor har jeg besluttet – eller besluttet og besluttet – det er nu kommet meget naturligt og af sig selv, at jeg holder en pause for nu. Jeg elsker at dele og formidle mig skriftligt, men tiden og lysten skal simpelthen være der, ellers bliver det et pres og en byrde og det er jo det sidste det må blive! 🙂

Så nu skal jeg finde ud af, om Vestebrolivet(s virtuelle univers) skal slutte her, eller om vi bare er on a break. Jeg ved det ikke selv endnu, det må tiden må vise.

Derfor vil jeg slutte af med at sige tusind tak for 13 gode måneder, tak for at jeg har måtte dele, tak for opmærksomheden og tak for de fine og dejlige kommentarer! 🙂

TAK

RELATEREDE INDLÆG

8. marts 2016

Om at gøre sig umage

Mig, Tanker

Jeg er af den overbevisning, at man altid skal gøre sig umage med de ting man foretager sig. Hvis man gør sig umage, og gør sit bedste, så kan man ikke gøre det bedre.

Da jeg gik i folkeskolen gjorde jeg mig meget umage i forhold til at lave mine lektier og aflevere mine opgaver. Hvis jeg havde fået noget for, gik jeg oftest hjem og lavede det samme dag, så det ikke hang over mit hoved til sidste øjeblik. Jeg blev ‘indstillet’ til at starte i gymnasiet, men da jeg startede der, var det som om, at jeg glemte alle mine gode rutiner og vaner – jeg glemte at gøre mig umage hver dag.

Jeg ville virkelig gerne gøre det godt, gå op i det og få gode karakterer, men jeg gjorde mig ikke umage nok. Jeg gjorde det ikke så godt jeg kunne og det kan jeg sagtens se nu her i bakspejlet. Jeg havde mange andre interesser – som jeg til gengæld gjorde mig rigtig umage med, og på daværende tidspunkt, var det vigtigere for mig. Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke bare dangderede den, jeg gjorde mig bare ikke umage i forhold til skolen.

Det udmøntede jo så i, at jeg ikke havde lige så mange muligheder i forhold til videreuddannelse, da mine karakterer på ingen måde var til at prale af. Men på det tidspunkt, da jeg gik i gymnasiet, var jeg hverken motiveret eller anede hvad søren jeg skulle gøre mig umage for, så det gav ikke mening for mig.

Efter to sabbatår, fik jeg pludselig lyst til at komme tilbage på skolebænken igen. Denne gang lovede jeg mig selv, at gøre mig umage. Efter mange tanker, kom jeg frem til, at jeg ville læse Dansk. Men på Københavns Universitet kommer man ikke ‘bare ind’. Der er adgangskrav. Og det adgangskrav består af karakterer, som jeg aldrig gjorde mig umage nok til at få. Ikke et særligt højt gennemsnit – bare et, jeg aldrig fik.

Så første skridt var, at få skrevet en god motiveret ansøgning til kvote 2. Og for søren, hvor gjorde jeg mig umage 🙂 Jeg brugte virkelig mange timer på den ansøgning. Fik mange forskellige mennesker til at læse den igennem. Generelt gik jeg bare rigtig meget op i det og det gav pote! Jeg kom ind, som 1 ud af de 20 der kom ind på kvote 2 (ud af 270 eller så noget) og den følelse var helt helt fantastisk.

Nu er jeg på mit 4. semester, og jeg kan med god samvittighed sige, at jeg gør mig rigtig meget umage. Ikke hver dag, men i det store hele. Jeg kæmper og gør mit allerbedste. Og når man så får en god karakter, man måske ikke havde ‘forventet’ at få, men som man jo tydeligvis fortjener, så er det den mest fantastiske følelse!

Og jeg tror egentlig at man skal tage det med sig, lige meget hvad man laver. I sit forhold fx. Jeg tænker tit over, at selvom K og jeg er meget tætte og bruger rigtig meget tid sammen, så er vi to personer. Vi har forskellige holdninger og meninger, og vi må gerne gøre tingene på forskellige måder. Jeg bestemmer ikke over ham, han bestemmer ikke over mig. Vi skal begge to gøre os umage, så vi har det så godt som muligt. Fx når man snakker med hinanden – gøre sig umage med at snakke. Anderkend hinanden og vær oprigtig interesseret, også selvom man ikke altid synes det er så spændende det den anden fortæller om 😉

Det gælder også i forhold til tøj, mad, rengøring, indretning – whatever. Det er bare så meget sjovere, når man gør sig umage med tingene. Jeg håber i forstår min pointe? Det handler ikke om, at alt skal være perfekt, og at man altid skal leve op til noget – og slet ikke i forhold til andre og deres forventninger.

Det handler om at gøre sig umage for sig selv og for sin egen skyld! Når man gør det så godt man kan, kan man jo af gode grunde ikke gøre det bedre. Og jo, selvfølgelig må (og skal) man springe over hvor gærdet er lavest engang i mellem. Bare ikke hver gang. Det kan jeg i hvert fald godt skrive under på 🙂

RELATEREDE INDLÆG

12833474_10206740233997488_1442761396_n
6. marts 2016

Sverige og stilhed

Livet, Sverige, Tanker

Et lidt sent søndagsindlæg her på Vesterbrolivet, men de sidste par dage er fløjet fra mig.

Fredag eftermiddag kørte vi til mine forældres sommerhus i Sverige. Det tager lidt over en time at komme herop, hvilket er helt helt perfekt til en mini getaway! Et par timer efter kom de selv, inklusiv deres hund, og vi har så bare nydt de sidste par dage alle 4 (6?)

Lørdag stod på genbrugsshopping, lækker frokost, læsning, og hundrede procent afslapning. I dag stod vi op til snevejr, og det har stort set sneet lige siden. Hvis ikke vi var i marts måned, havde det været vildt hyggeligt. Nu er det bare lidt irriterende – havde håbet på lidt sol og foråsstemning. Men ak.

Ved 14-tiden kørte mine forældre så tilbage mod København, K, B og jeg tager en overnatning mere 🙂 sagen er nemlig den, at jeg først har forelæsning kl. 14 imorgen, og K kan koordinere det således, at han først møder ind ca samme tidspunkt. Det føles helt som om, at vi har ferie. Vi har også lige spist en hel skål chips…. wupsi.

I skrivende stund sidder vi med dynen i sofaen og kigger på boliger. Vi bor jo, som bekendt, i den dejligste lille lejlighed på Vbro, som vi begge er sindsygt glade for. Den er på 60 kvm, og helt perfekt til to mennesker og en lille bitte hund. Men der kan sørme heller ikke være mere. Det er lige så hatten passer, eller hvad man siger.

Tidligere faldt jeg så over et link på Facebook til den FEDESTE lejlighed på Frederiksberg. 130 kvm. taglejlighed med 4 værelser og åbent køkken/spisestue. Meget i stil med den vi har nu, bare større og lysere. Og det satte jo lidt gang i drømmende. Altså vi har planer om at bliver boende i vores nuværende lille hule minimum to år endnu, da vi som sagt er ovenud lykkelig for både rumfordeling, størrelse og beliggenhed, men en dag har man jo brug for mere plads.

Så nu har vi brugt lidt tid på at side og kigge på diverse boligsider. Kender i ikke det, når man bliver fuldstændig grebet af en ide, som man jo inderst inde godt ved ikke rigtig er relevant atm?

Jeg tror dog også, at den helt store drøm for os, er at rykke til Valby eller Brønshøj og finde et stort lækkert hus med have til en dag om mange (nogle!) år. Selvom jeg kun er 22, drømmer jeg altså allerede om at rykke i hus en dag. Men det hænger nok også sammen med, at jeg jo boede i hus inden jeg flyttede hjemmefra. Og det med at have en have (hehe) er virkelig fantastisk, og meget undervurderet. En gård/ en tur i parken kommer aldrig op på det niveau.

Nå, lidt boligtanker her fra sofaen i det svenske. Håber i har nydt weekenden? 🙂

12833474_10206740233997488_1442761396_n 1624315_10206740233317471_75162560_n

RELATEREDE INDLÆG

12782065_10206711226992331_1032667538_n
2. marts 2016

Afslappet onsdag + weekend countdown

Dagligdag, Mig, Rod

Efter en regnfuld cykeltur hjem fra KUA, der føltes som noget nær uendelig, sidder jeg nu trygt og godt under et varmt tæppe i hulen på Vesterbro.

På vejen hjem købte jeg lidt provianter: mælk, avocado, humus (kunne leve af det! Seriøst!) og selvfølglig mørk chokolade med mint. B er blevet luftet, og er nu fuldt optaget af (endnu) et grimt tyrkisblå stykke hundelegetøj, der netop er ankommet med posten. Ja, det er efterhånden det jeg bruge flest penge på – min hund. Classic.

Grunden til ovenstående er såmænd bare, at jeg har planer om ikke at rykke mig ud af sofaen (plus/minus ik’) før jeg skal på arbejde kl. 15.

Min kaffe er varm, jeg har skiftet tilbage til et par dejlige bløde bukser, det regner udenfor, og der er så mange gode grunde til bare at blive siddende – lige præcis her – de næste par timer.

Jeg skal fx se sæsonafslutningen på Fargo. K og jeg ville se det sidste afsnit sammen i går aftes, men hvad skete der så, ca 12 minutter inde i afsnittet? Se billede 4… Så det giver sig selv, at jeg må tage revanche i dag!

Jeg skal også læse til mine timer imorgen, men det kan jeg jo heldigvis også bare klare lige her, fra hvor jeg sidder.

Jeg føler også, at jeg fortjener en lur – nu hvor jeg stod op 6.30 for at skynde mig over på uni til Videnskabsteori – hvor jeg tog masser af gode noter og var meget koncentreret. Og det er jo selvsagt i sofaen, at den slags skal foregå.

Så ja, i kan godt se, at min onsdag kommer til at være særdeles afslappet. Lige hvad jeg har lyst til. Desuden tæller jeg nærmest timer til, at vi fredag tidlig eftermiddag pakker os og B i bilen og kører mod det svenske. Det er første gang den lille hund skal med derop, så det bliver virkelig spændene at se, hvordan han kommer til at reagere. Jeg er dog ikke i tvivl om, at han kommer til at elske det! Gid det bare var fredag nu.

Nå, jeg vil komme videre i mit stramme program…. god onsdag! 🙂
12782068_10206711276833577_1740738997_n12782065_10206711226992331_1032667538_n12788265_10206711227072333_1818158684_n12782215_10206711354115509_1208059382_n

RELATEREDE INDLÆG

12804171_10206694693298999_1062363770_n (1)
28. februar 2016

Sommerferieplanlægning & hjemmelavede tacos

Kærlighed, Livet, Tanker

Søndag aften. Vi sidder alle tre (to mennesker, én hund) i vores lille grå sofa. Menneskerne har spist hjemmelavede tacos – SÅ lækkert! Hunden fik en dental stick. Nu slår vi mave, og har netop set sæsonafslutningen af Bedrag. Fulgte i med i den? Jeg ved ikke rigtig, om jeg synes det var god… Og at der kommer en sæson 2 synes jeg virker lidt skørt.

Vi har brugt dagen på total afslapning. K og lille B stod op ved 9 tiden og gik tur og handlede ind mens jeg snoozede helt til kl. 10. Da jeg stod op, var det til morgenmad og kaffe, lige som man kunne ønske sig. K er blevet rigtig god til at holde fri i weekenderne (ret nyt, før i tiden skulle han ofte ind et par timer og ordne nogle ting, men nu prioritere han virkelig at slappe helt af i weekenderne, så dejligt og hyggeligt) så i dag havde vi absolut ingen planer. Vi snakkede lidt om en tur i Cinemaxx, men der gik ikke noget vi gad se. Til gengæld blev jeg ret hooked på at tage på Fisketorvet (?) og da vi jo kun bor små 20 minutters gang derfra, blev det pludselig (lidt mod Ks vilje) planen.

Fisketorvet var (som altid, forestiller jeg mig) fyldt med mennesker, specielt børn var der mange af. Men vi talte til 10 inden vi gik ind, og havde ikke travlt med noget, så det gik nu meget godt. Vi var en tur i Zara og ellers slentrede vi bare lidt rundt. Vi returnerede dog ret hurtigt til hulen igen. Lad mig bare sige det sådan her: Fisketorvet er ikke det mest romantiske sted, at tilbringe sin søndag eftermiddag.

Derhjemme stod den på frokost og Fargo (på HBO – ser i den?) og derefter et par timers studieforberedelse for mit vedkommende, mens K forberedte de føromtalte tacos.

Nu sidder vi så her, og overvejer snart at ramme puderne. Desuden har vi netop bestilt flybilletter til Lissabon, hvilket betyder at sommerferien er i hus. Ahhh. 🙂 Vi skal afsted sammen med et vennepar (meget voksent eller hvad?) og bo i deres ferielejlighed med tilhørende pool. Billetterne var ret pricy, til gengæld skal vi stort set ikke betale noget for at bo der, så alt i alt bliver det en rigtig fin pris. Det er altså dejligt at have dét på plads!

Da jeg først har en forelæsning kl. 14.15 imorgen, føles søndag aften altså ikke helt så slem 🙂 Håber jeres har været skøn?

12804134_10206694693419002_1006002912_n 12804171_10206694693298999_1062363770_n (1)

RELATEREDE INDLÆG

10705140_10206604601166752_2080520933_n
26. februar 2016

Om at vælge økologisk

Ikke kategoriseret, Mig, Tanker

Mine forældre har aldrig været fanatiske eller på anden måde ekstreme omkring deres valg af madvarer. De har dog altid prioriteret økologisk mælk og æg, og så vidt muligt kød og grønsager, men det har ikke været en ‘regel’ eller en absolut nødvendighed. Hvis kødet lige ved siden af var 10 kr. billigere, var det også ofte det, der røg i kurven når der blev handlet ind.

Af den grund tror jeg, at min holdning til økologi har været meget lig deres. Jeg vil rigtig gerne prioritere det, men synes også det er svært, hvis man ikke har røven fuld af penge.

K har altid kun købt økologisk. Han har altid primært handlet ind i Irma, da det var den tætteste indkøbsmulighed han havde, der hvor han boede før. Og Irma har jo et helt fantastisk udvalg af økologiske varer, så det gav lidt sig selv; han havde pengene til det, og valgte at altså prioritere dem således.

Så da vi flyttede sammen er han selvfølgelig blevet ved med at handle ind på den måde. Jeg vil skyde på at mindst 80 % af det han køber, er økologisk. I starten tænkte jeg ikke så meget over det. Jeg synes det var lækkert, og vidste godt hvad det ligesom indebar, at det var økologisk, men jeg lagde ikke mere i det.

Som tiden er gået, har jeg dog ændret mig meget på det punkt! For det første blev vores lokale Super Brugsen lavet om til en Irma for et halvt års tiden siden, og man kan jo ikke lige pludselig ændre vaner, og gå dobbelt så langt væk for at gå i Netto vel? 😉 Ej det er løgn, jeg går faktisk ofte i Netto og handler ind, men det er også fordi de har nogle meget sjove spotvarer engang i mellem.

Nå, hvorom alting er, så prioriterer jeg økologi MEGET højere efter at være flyttet sammen en mand der også gør det. Hvis jeg handler ind til mig selv, vælger jeg stadig økologisk, så vidt muligt – og hvis pengene rækker til det. Som studerende på SU er det ofte bare meget tiltalende at vide, at man kan sparre – hvad ved jeg – 40-50 kr. pr indkøb hvis man vælger ikke-øko. Men omvendt, vil jeg rent faktisk gerne give de ekstra penge, og så måske handle færre varer ind. Jeg kunne i hvert fald aldrig finde på at købe ikke-økologisk mælk eller æg, det er måske noget jeg har med hjemmefra 😉

Flere af mine veninder har ikke den samme holdning til økologi. Mange synes simpelthen det er for dyrt i forhold til ‘almindelige’ varer. Men det er jo altid en prioriteringssag – og SÅ dyrt er det altså heller ikke længere, synes jeg.

Hvad er jeres holdning til den slags? 🙂

 10705140_10206604601166752_2080520933_n 12696021_10206604601206753_1519655493_n

RELATEREDE INDLÆG

12746062_10206672154935554_1694430642_n
25. februar 2016

Det, der betyder noget

Inspiration, Kærlighed, Livet

I øjeblikket spekulerer jeg meget over hvad der er vigtigt og hvad der gør mig glad. Hvad der betyder noget i de små hverdagsstunder, men også mere generelt, sådan i det store billede.

Spekulationerne hænger måske sammen med, at K og jeg har fået en forfærdelig sygdom hos et familiemedlem tæt ind på livet af os, og det sætter en masse tanker i gang. Heldigvis ser det ok ud og fremtiden synes lys, men derfor tænker man jo videre over tingene. Perspektivet bliver ændret lidt, og man ser, til en hvis grad, anderledes på tingene.

Jeg kom faktisk til at tænke på denne her tekst, som jeg altid har syntes rigtig godt om. Den er bare meget fin og ligetil, og beskriver måske lidt hvad der sker oppe i hovedet på mig i øjeblikket.

Hvad betyder noget? Hvad er vigtigt at få gjort, og hvorfor?

Jeg er meget eksistentialistisk. Sætter tit spørgsmålstegn ved, hvorfor tingene er som de er – og hvorfor vi gør som vi gør. Men jeg er også meget optimistisk og positiv, og forsøger (og lykkedes i) ikke at dvæle ved de mørkere tanker, som ingen kan give de rigtige svar på.

Tilgengæld kan jeg fokusere på de ting der giver mening for mig. Som fx at kigge min mand dybt i øjnene og fortælle ham, at jeg elsker ham. Som at tage en lur på sofaen, også selvom jeg nærmest lige er stået op. At gøre mig umage. At besøge mine forældre. At tage pænt tøj på, også selvom jeg bare skal sidde derhjemme og læse. At kigge på lille B, der er den mest underlige, nuttede lille hvalpehund. At huske at vande mine blomster. At se min søster være lykkelig. At skrive en flot liste. At være sammen med mine veninder. At vide at K er der for mig, dag og nat. At spise en hel plade chokolade, og ikke have dårlig samvittighed bagefter. At skifte sengetøj og lige have været i bad. At stå op til solskin og cykle til skole med solbriller på. At skrive om lige præcis det jeg har lyst til. At slentre rundt i København, uden noget formål.  At holde i hånden. At græde af grin. At lave mad derhjemme, drikke en flaske vin, blive dejligt halvfulde og så bare gå i seng. At gøre mine forældre stolte.

Listen er lang, og det skal den være. Sommetider tror jeg bare det er godt at få sat ord på de ting. At få det ned, sort på hvidt. Jeg bliver i hvert fald helt glad når jeg læser tingene igennem for mig selv. Det er ofte de små ting, der betyder allermest.

12746062_10206672154935554_1694430642_n 12782187_10206672155175560_1133731327_n   12769628_10206672155135559_683927212_n 12769500_10206672155015556_2051916510_n

RELATEREDE INDLÆG