Alle Indlæg Af

vesterbrolivet

Dagligdag, Mig, Rod

Tirsdag (tidlig) morgen

Da jeg havde en travl mandag i går, med plakat-fotoshoot fra 9-14 (mere om det en anden gang) oplægsforberedelse med min studiegruppe fra 15-18, og senere spisning med min søster og hendes kæreste, var det ikke meget tid jeg havde hverken til mig selv eller til at få læst noget som helst til studiet.

Dét kombineret med, at jeg i dag skal holde det semi-vigtige oplæg (på 30 minutter! Gisp!) vi forberedte igår, stressede mig lidt i går aftes. I samarbejde med K fik jeg dog lagt en god plan om at stå tiiiidligt op her til morgen, lave mig en kop kaffe og få klaret de sidste ting inden KUA kalder 10.15.

Og nu er klokken 07.37,  jeg har været oppe i et par timer, og er så godt som færdig med det oplæg jeg skal over og holde senere. Det er da den bedste følelse 🙂

K og lille B ligger stadig og putter inde i sengen, K skal først ud af døren samtidig med mig, så han gad selvfølgelig ikke stå så tidligt op. Men der er faktisk noget helt vildt rart over at sætte sig med sine bøger og sin computer mens det stadig er halvmørkt udenfor, og så i takt med at arbejdet skrider fremad, bliver det lysere og lysere udenfor. Det er altså en dejlig måde at vågne op på. Normalt kan jeg godt have lidt tendens til at stå op så sent, at jeg skal fare rundt for at nå alting. Det kan ofte smitte af på dagens første timer og ligesom hænge ved.

Og hvis der er noget jeg hader, så er det at komme for sent og at føle mig uforberedt. Jeg kan på ingen måde tage noget på gefühl og slet ikke når det handler om lange oplæg om teoretikere jeg ikke er helt stærk i.

Men jeg er ved at være der nu, så jeg må hellere få printet min tekst ud og lige øve det lidt igennem inden det går løs.

I aften skal K i biograffen og se The Revenant (den siger mig ingenting.. sorry Leo!) mens jeg får en veninde på besøg til pizza og hygge. Det bliver dejligt.

Rigtig god tirsdag 🙂

 12596047_10206642826082351_1674812568_n 12736304_10206642826402359_507482424_n

RELATEREDE INDLÆG

Livet, Tanker

Studerende vs. fuldtids freelancer

Som jeg vidst har nævnt et par gange eller tre, er K jo tonemester, hvilket betyder at han arbejder freelance. Derudover har han to forskellige kontorer, et i Indre By og et på Frederiksberg, hvor han det ene sted har en ansat under sig til at tage de opgaver han ikke kan nå at lave.

Når han sidder på kontoret, er det fordi han fx sidder og laver sound design til en reklame eller sidder med efterarbejdet til en kortfilm. Hans job er meget alsidigt og består af rigtig mange forskellige opgaver i løbet af en dag, uge og måned.

Af den grund har han også meget vekslende arbejdstider. Han styrer dem jo et eller andet sted selv, men hvis han skal færdiggøre et projekt der har en speciel deadline, kan han selvsagt ikke bare vælge at gå tidligt hjem en eftermiddag. Men han er meget fleksibel, og en af de gode ting ved det er, at man så kan tage halve fridage sammen midt på ugen, hvis man pludselig har lyst til det.

Han har ingen anden uddannelse end gymnasiet, han er autodidakt og mega dygtig til sit fag. Han har fået stablet nogle fede ting på benene, og til sommer udkommer hans første spillefilm, hvor han både har været med på set som tonemester, men som han også har lavet alt efterarbejdet på. Mega sejt! 🙂 Hvis nogen har lyst til at se til noget at hans arbejde, kan man klikke lige her!

Så ja, han har rigtig godt gang i sin karriere, i modsætning til mig, der jo kun nærmest lige er gået i gang med min uddannelse. Hvis jeg vælger at tage en kandidat lige efter jeg er blevet bachelor, er jeg stadig først færdig i 2019. Så på den måde er vi meget langt fra hinanden!

Jeg har min SU og en smule mere som jeg tjener på at arbejde lidt, men det er også det. K  ville i princippet kunne forsørge både mig og fremtidige børn, blot på hans løn. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, for jeg kommer jo ud med en god uddannelse og får mig et job hvis alt går efter planen 🙂 så bliver vi mere lige om det.

Men som tingene er nu, er det ofte ham der tager det ‘tunge læs’, eksempelvis hvis vi handler ind og jeg ikke har så mange penge, så betaler han 2/3-dele og jeg betaler 1/3-del. I starten var det rigtig svært for mig at forlige mig med det. Jeg følte lidt jeg stod i gæld til ham, hver gang vi havde været ude og spise og han gav, og derfor har vi snakket rigtig meget om det.

Men når man prioritere forskelligt, og han selvsagt er lidt mere afslappet omkring indkøb og penge generelt, så er det jo sådan det er. Men det skal jo være rart for os begge to, og jeg vil ikke føle at han skal forsørge mig i hverdagen. Så det gør han på ingen måde  (selvom han sagtens kunne, vel og mærke), og jeg spæder altid til på en eller anden måde. Og som han siger, så tjener han jo nogle penge som han har lyst til at bruge så vi sammen kan gøre de ting vi har lyst til. Gå i biffen, ud og spise osv. op til flere gange om ugen. Hvis vi begge to var på SU, ville budgettet jo selvfølgelig ikke række til det, men det betyder ikke, at vi så ikke skal det, bare fordi jeg ikke altid har det samme at gøre godt med.

Jeg håber det giver mening. Jeg betaler selvfølgelig (og åbenlyst nok tænker jeg!) altid selv for mine egne ting – shopping, ud og spise med veninder og så videre, men på de større poster herhjemme, og hvis vi går ud og spiser et dyrere sted sammen K og jeg, er det ikke altid vi spæder lige meget til. Men det hører sig nok til, når man er sammen – nu har vi også en hund sammen, så tingene er bare ret seriøse 😉 Det er om ikke andet sådan det fungere for os, og jeg føler mig meget priviligeret 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Dagligdag, Livet

Vesterbrolivet fylder år!

Præcis i dag, for et år siden udgav jeg dette indlæg. Og som i nok kan fornemme, var jeg selv ret forvirret over hvad jeg lavede og hvor jeg ville hen med skriveriet.

Her, ét år efter jeg udgav mit første indlæg, er jeg stadig ligeså forvirret, og føler mig stadig ikke helt til rette i blogverdenen, og ved blogfænomenet generelt. Hver gang jeg trykker udgiv, tænker jeg med det samme på, hvem der overhoved skulle være interesseret i mit ævleri. Og der er faktisk rigtig mange af mine nærmeste, der ikke aner noget om Vesterbrolivet, fordi jeg tænker, at jeg jo ikke skriver noget andet end hvad jeg ellers har fortalt dem om, da vi sås 😀

Jeg ved stadig ikke hvordan man tjekker statistik og trafik og hvor mange der læser med, så jeg aner ikke om der kun sidder 2-3 stykker derude, men det er ikke derfor jeg skriver. Jeg skriver fordi jeg kan lide at formulere mig skriftligt og sætte ord på de små ting i hverdagen. Nogengange vigtige ting, men oftest små ligegyldige hverdagsspekulationer. Jeg skriver ikke på nogen særlig poetisk eller nyskabende måde, egentlig bare på en helt normal og lige ud af posen agtigt måde, men det er sådan jeg bedst kan lide det.

I perioder har der været stille herinde, i perioder har jeg skrevet hver dag. Men vigtigst af alt, så har jeg kun skrevet fordi jeg har haft lyst og fordi jeg har haft noget på hjerte.

Som sagt har jeg jo bare skrevet om mine tanker og dagligdag – om de helt almindelige stunder i hulen på Vestebro, både de gode og de mindre gode, om mit forhold til K, og hvilke tanker jeg har om det at få børn i en tidlig alder, hvilket også udmøntede sig i et indlæg om et følsomt emne. Jeg har skrevet lidt om bekymring og tryghed, og lidt om hvordan det føles til tider at være måske en tand for struktureret…

Så har jeg skrevet en hel del om tømmermænd og sofasøndage, og helt tilbage i den sprøde start, skrev jeg om hvordan jeg klippede 20 cm af mit lange hår og hvordan det føles at være tilfreds med sin krop. Jeg formulerede tre laaange indlæg om hvordan det er at være Danskstuderende på KUA, de kan læses her: 1 2 3 og i sommers skrev jeg om vores sommerferie i Italien og senere på sommeren om en tur til Malaga.

De sidste par måneder har fokus været på vores lille hundebaby, og det har jeg selvfølgelig også skrevet lidt om. Både inden da, om alle overvejelser omkring at få B  og senere hen hvordan det så har været med ham efterfølgende.

Alt i alt en masse rod, en masse spekulationer, en masse kærlighed og dejlige stunder. Men det er vidst også en meget god beskrivelse af mit lille sted her på Vestebrolivet.

Har i lyst til at tage et år mere?

🙂 🙂 🙂 🙂 🙂

RELATEREDE INDLÆG

Lejligheden

En ny bænk til den lille hule

I lørdags skrev jeg, at vi havde været på jagt rundt i byen efter en flot bænk til vores spisebord. Vi trængte simpelthen til noget fornyelse herhjemme, og vi var faktisk lige ved at tage én med hjem, som var ret dyr, meget slidt og vakkelvåren, men superflot. Vi overvejede det dog lige en ekstra gang, og kom frem til, at det jo var rimelig dumt, eftersom vi skulle gøre en del ved den, for at den blev sikker at sidde på. Så ingen gevinst i lørdags.

Så gik vi hjem og ledte videre på nettet og fandt den ene skideflotte (og hamrende dyre) bænk efter den anden. Igen var det utroligt fristende at fyre en 3-4 tusinde efter en lækker én af slagsen, men vi kunne bare ikke finde én med de mål vi havde brug for.

Så vi ledte lidt videre, og da sendte K mig dette link, var der ikke langt fra tanke til handling, og igår ved middagstid kom pakkeposten med vores fine, “drivtømmerlook”-s bænk. Vi bestilte i samme omgang nogle lækre skind til, så den bliver behagelig at sidde på, og nøj hvor er det blevet fint. Det frigiver en del luft omkring bordet, når der ikke er ryglæn der fylder hele vejen rundt.

Så nogle gange kan det rent faktisk betale sig at vente og være tålmodig, det må være dagens konklusion. Ha’ en dejlig eftermiddag!

12746289_10206623897849157_2143061439_n 12735556_10206623897769155_2123363915_n

RELATEREDE INDLÆG

Dagligdag, Livet, Mig, Rod

En dags ferie

Godmorgen. Jeg ville lige hurtigt tjekke ind og sige hej! 🙂

Som studerende, i hvert fald som danskstuderende, har man ingen vinterferie i uge 7. Det er jo lidt ærgerligt, omvendt havde jeg læseferie og ferie fra d. 8 december til d. 1. februar, så klage er nok det sidste, jeg kan tillade mig.

Men mine to morgentimer i dag er aflyst, og har været det hele tiden, så på en måde har jeg én dags ferie i dag 🙂 Der kommer dog ikke til at ske noget særligt. Jeg skal læse til imorgen, og på arbejde senere. Dog har jeg kunne sove lidt længere end til kl 6.30, og haft tid til at lave god morgenmad, det er jo altid dejligt.

I aften skal vi til introduktionsmøde, da vi jo starter på hvalpemotivationstræning på lørdag kl. 09. Glæder mig til at høre hvad det går ud på 🙂 imens smider vi lille B af hjemme hos mine forældre og deres hund, så han kan få løbet noget krudt af sig!

Imorgen står den på skole, oplægsforberedelse og familiemiddag om aftenen, og fredag skal jeg læse og på arbejde. Så ikke det store at berette herfra!

Nu vil jeg drikke en kop kaffe og prøve at få åbnet mine kompendier. Rigtig god onsdag!

  10009595_10206604725369857_1494096007_n 12735670_10206604725409858_480845105_n

RELATEREDE INDLÆG

Hunden B, Tanker, Vesterbro

En byhund (advarsel: hundesnak forude!)

Vores lille B er snart 4 måneder gammel. Han har fået alle sine vaccinationer, og fået lavet et hundepas, så han er klar til snart at komme med os til Sverige. Jeg glæder mig helt vildt til at introducere den lille røde hytte med den dertilhørende kæmpestore grund for ham, hvor han kan løbe frit og hygge sig. Det bliver så godt.

På næste lørdag starter vi til hvalpetræning med ham, noget jeg også virkelig ser frem til. Han knuselsker alle levende væsner, og er på INGEN måde reserveret, så det bliver spændene at se, hvordan han reagerer med så mange andre hunde. Jeg tror han bliver ellevild!

I lang tid har vi kun gået rundt i gården med ham, primært fordi vi har en rigtig stor gård med mange afkroge, så der har været nok at se til, men også fordi det er der han har været tryg. Vi har, fra vi fik ham hjem, taget ham ud på Vestebrogade mindst én gang om dagen for at vende ham til det. Nogle gange har han bare faret afsted, andre gange har han været mere tilbageholdene og pevet lidt og så har vi bare gået ind i gården igen. Små skridt.

Men der sker simpelthen så meget i øjeblikket. Nu kan han rent faktisk gå en tur på 10-20 minutter ude i den store verden. Vi kommer ikke så langt, sådan kilometermæssigt, men han udforsker og er tryg blandt larmen fra bilerne, cykler, barnevogne og masser af mennesker. Det er bare så rart at se, at han kommer efter det nu og nyder en længere tur. Det nyder vi der lufter ham i hvert fald også. Det bliver sjovere og sjovere 🙂 Jeg glæder mig også til, at vi kan tage ham med op i Søndermarken og Frederiksberg Have, som vi jo kun bor 10-15 minutters gang fra (menneskegang, ikke hvalpegang endnu) det bliver helt sikkert også et hit.

Han er stadig ikke 100 % renlig endnu, hvilket godt kan være lidt belastende. Men så længe vi er tålmodige og konsekvente, så skal det nok komme. Det skøre er, at hvis han er alene hjemme 4-5 timer, tisser han ikke på gulvet – primært fordi han nok bare sover mens vi er væk. Men hvis vi er hjemme med ham 4-5 timer, og for langsomme eller overser at han søger lidt væk, så kan han snildt nå at tisse indenfor 3-4 gange. Så kan han jo godt holde sig, han gider bare ikke. Tossede hund. At skulle ned i gården hver anden time er bare en af de mindre sjove ting ved at have hvalp i en lejlighed. Men igen: det skal jo nok stoppe på et eller andet tidspunkt.

Generelt set, er det bare virkelig dejligt og hyggeligt at komme ud og gå nogle ture i løbet af dagen. Specielt hvis man kan holde det til 4-5 gange (hvor 2 af dem er lidt længere) så gør det mig ingenting at skulle ud.

Og da vi jo bor på Vesterbro, er det mange mennesker man støder ind i, på sådan en tur blot 100 meter ned af gaden. Både søde mennesker der bare synes han er nuttet, men også underlige mennesker, fulde mennesker – mennesker der, uden at sige noget, bare går hen og tager ham op (?) og så videre. Men sådan er det – han er jo en byhund og vil nok være det i lang tid, så han kan lige så godt vende sig til det.

Der er virkelig mange dejlige ting ved at have fået sådan en lille hundehvalp ind i familien. Man elsker ham jo allerede så fandens højt og vil ham det allerbedste. Han er også skideirriterende, men det gode vejer op for det dårlige og så er alting ligesom okay.

Jeg kan i hvert fald kun sige, at ingen af os på nogen måde fortryder, at vi valgte at udvide familien. Vi er bare beriget med så mange gode og sjove stunder med ham, han er sød, kærlig og putteglad – men også vild, bider i alt og hamrende legesyg. Men sådan vil det altid være, at have en hvalp i huset tror jeg. Det er jo dens natur og så længe man husker på det, så hjælper det lidt, synes jeg.

Nå, nok hundesnak for i dag! Jeg håber, at dem der synes at hundesnak er intetsigende blot scroller videre, for som sagt skriver jeg jo bare om det der fylder mine tanker. Og at dem der godt kan lide at høre om den lille pelsklump også får noget ud af det – og siger til hvis der er andet de vil høre? 🙂

12659672_10206593945660371_1142886334_n 12714380_10206593945420365_180622180_n

RELATEREDE INDLÆG

Lejligheden, Tanker

Forandring fryder

Vi er på jagt efter en ny bænk til den ene side af vores spisebord. K har lidt overskud på kontoen i denne periode, så han er i et total købe-mode. Både ny sofa, og nye spisebordsstole
har været på tale, men grundet en for lille lejlighed (i hvert fald i forhold til sofaen…) og at det måske er en ligelovlig stor mundfuld penge at fyre af på en gang, forbliver det bare i tankerne. Men fornyelse i hulen har vi begge lyst til, så en flot bænk har vi været på jagt efter i dag. En bænk ala denne her, og så med nogle lækre skind henover, det kunne være så fint.

Men i dag var heldet ikke rigtig med os, så vi må lede videre de næste par uger. Vi fandt dog nogle fine skind som vi har lagt i vores spisebordsstole, og så rykket lidt rundt på nogle ting herhjemme. Det hjælper lidt på det. Sjovt som forandring fryder ikk’? Lejligheden blev pludselig større, efter at vi vendte spisebordet og satte det op af vinduet. Noget vi ellers har haft op til flere gange før, men lige pludselig bliver man glad for det igen 🙂

Pt sover begge gutterne i sofaen. Lille B ligger som et halstørklæde rundt om Ks hals, det ser sjovt og cute ud. Vi har købt ind til at lave hjemmelavet pizza senere, og så skal vi ellers bare se film og ligge i ske på sofaen. Og sådan er det!!!

Rigtig god lørdag 🙂

12696033_10206594152185534_1670104426_n Skærmbillede 2016-02-14 kl. 12.37.11

RELATEREDE INDLÆG