Dagligdag, Mig, Rod

Tirsdag (tidlig) morgen

Da jeg havde en travl mandag i går, med plakat-fotoshoot fra 9-14 (mere om det en anden gang) oplægsforberedelse med min studiegruppe fra 15-18, og senere spisning med min søster og hendes kæreste, var det ikke meget tid jeg havde hverken til mig selv eller til at få læst noget som helst til studiet.

Dét kombineret med, at jeg i dag skal holde det semi-vigtige oplæg (på 30 minutter! Gisp!) vi forberedte igår, stressede mig lidt i går aftes. I samarbejde med K fik jeg dog lagt en god plan om at stå tiiiidligt op her til morgen, lave mig en kop kaffe og få klaret de sidste ting inden KUA kalder 10.15.

Og nu er klokken 07.37,  jeg har været oppe i et par timer, og er så godt som færdig med det oplæg jeg skal over og holde senere. Det er da den bedste følelse 🙂

K og lille B ligger stadig og putter inde i sengen, K skal først ud af døren samtidig med mig, så han gad selvfølgelig ikke stå så tidligt op. Men der er faktisk noget helt vildt rart over at sætte sig med sine bøger og sin computer mens det stadig er halvmørkt udenfor, og så i takt med at arbejdet skrider fremad, bliver det lysere og lysere udenfor. Det er altså en dejlig måde at vågne op på. Normalt kan jeg godt have lidt tendens til at stå op så sent, at jeg skal fare rundt for at nå alting. Det kan ofte smitte af på dagens første timer og ligesom hænge ved.

Og hvis der er noget jeg hader, så er det at komme for sent og at føle mig uforberedt. Jeg kan på ingen måde tage noget på gefühl og slet ikke når det handler om lange oplæg om teoretikere jeg ikke er helt stærk i.

Men jeg er ved at være der nu, så jeg må hellere få printet min tekst ud og lige øve det lidt igennem inden det går løs.

I aften skal K i biograffen og se The Revenant (den siger mig ingenting.. sorry Leo!) mens jeg får en veninde på besøg til pizza og hygge. Det bliver dejligt.

Rigtig god tirsdag 🙂

 12596047_10206642826082351_1674812568_n 12736304_10206642826402359_507482424_n

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar