Rejse, Tanker

Rejsetips?

I næste måned tager jeg til Amsterdam sammen med fire af mine bedste veninder. Jeg glæder mig helt enormt meget – jeg har ikke været ude og rejse med dem siden turen gik til partyøen Cos for en del år siden. Hvilket var en så sjov og dejlig tur og – trods omstændighederne – var vi faktisk kun i byen én gang. Ellers solede og badede vi bare hele dagen lang, og så gik vi tidligt i seng, så vi kunne komme tidligt op og sole videre dagen efter, haha 🙂 total charter!

Denne her gang har vi besluttet at tage en forlænget weekend til Amsterdam. Mest fordi det var den storby, de fleste af os havde været færrest gange. Berlin, London og Paris er byer vi allesammen har travet tyndt, så valget faldt på en by vi alle skal opleve sådan rigtigt sammen.

Vi har fundet nogle billige billetter på SAS Ungdom, og nu leder vi efter enten en billig Airbnb lejlighed i centrum, eller et billigt hostel. Som i kan høre går ordet ‘billigt’ igen, men det er vigtigt for os allesammen, at det ikke bliver en tur der smadrer de næste måneders økonomi. Så vores fokus er på at være sammen, gå nogle ture og opleve byen. Spise nogle ikke-fancye steder og måske ikke shoppe derudaf, men i stedet bruge pengene på at drikke nogle øl og drinks om aftenen, og bare nyde at være sammen alle fem 🙂

Jeg glæder mig virkelig meget, jeg tror det bliver så hyggeligt at slentre rundt med en kop kaffe og bare chille rundt i byen dagen lang med nogle dejlige piger!

Er der nogle derude der sidder med nogle tips til steder der skal opleves, eller gode studie-venlige restauranter der skal spises på? Eller butikker, områder, museer o.lign der skal prøves af? Jeg kender vitterligt intet til byen, så jeg tager glædeligt imod alle former for tips og tricks!

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar