Mig, Tanker

En uge til jul

I dag er der én uge til jul. Jeg har fået købt alle mine julegaver, de ligger fint pakket ind i vindueskarmen og jeg glæder mig til at give dem allesammen væk lige om lidt.

Lille juleaften skal vi bruge hos K’s familie i Solrød. Det gjorde vi også sidste år, og jeg synes det er en fin mellemting, når vi nu ikke holder juleaften sammen endnu. K har dog nævnt et par gange, at han synes næste år må være året, hvor vi skal holde sammen for første gang – i min familie! Jeg synes det er svært at gå på kompromis med sådan noget. Der er jeg nok lidt for vaneagtig, og ville synes det var hårdt ikke at holde den med min egen familie.

Jeg ved godt, at når man får børn en dag vil situationen være anderledes – men det har vi jo ikke, så der er ikke nogen ‘at gå på kompromis for’. At K så gerne vil den anden vej, det gør mig bare enormt glad! Jeg ved jeg kommer til at savne ham lidt i år. Vi skal dog til julefrokost i hans familie 1.juledag, og så i min familie 2.juledag – så vi skal nok komme til at se hinanden(s familier) rigeligt i juledagene.

Men grunden til jeg tænker over det, er nok fordi at rigtig mange, både familie og veninder spørger mig, om vi ikke skal holde jul sammen, som om det er en selvfølge – men i mit hoved er det ikke noget man sådan rigtig gør, før man har sin egen lille familie.

Hvad tænker i? Holder i jul sammen med jeres kærester, eller hvornår har i planer om at gøre det?

1418412_10206225941780504_1976504360_n 12388216_10206225941940508_1307662498_n

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

5 Kommentarer

  • Svar Amalie at

    Uh, det er er altid et emne, der falder på bordet, når man har været sammen “længe nok”. Som om man partout skal tilbringe alle døgnets timer sammen 🙂 Vi har altid hold hver for sig. Været ved hans familie d. 23 og pynte træet, så hygge lidt sammen om dagen d. 24, nogle gange har vi taget i kirke sammen, andre gange har jeg gjort det med min mormor og han har gjort det med sine venner. Så holder vi aftenen hver for sig og mødes så ved 23-tiden. Derefter 1. juledag hos min familie og 2. juledag hos hans. Hvilket egentlig altid har været hyggeligt, i de fire jule vi har holdt-sammen-hver-for-sig indtil videre. Men i år er så året, hvor vi skal holde sammen. Som jeg husker der, talte vi allerede om det efter sidste års jul (hvor vi allerede var begyndt at tale lidt om baby), for mit vedkommende fordi jeg oprigtigt savner ham om aftenen. Jeg synes det er lidt kunstigt, ikke at være sammen med den, som man elsker så højt, på sådan en aften. Omvendt synes jeg også det er fjollet, at man absolut skal være sammen. Men det skal vi i hvert fald i år – hos min familie. Men nu er vi så også så heldige, at vores familier bor 50 meter fra hinanden, så når vi er færdige hos mig kan vi drikke aften-te hos M’s familie. Men jeg er spændt (og lidt nervøs, faktisk). Det er lidt angstprovokerende at skulle indvie et helt nyt menneske i sine egne traditioner – for hvad nu hvis han ikke synes, de er ligeså gode som hans egne?

    • Svar vesterbrolivet at

      Det lyder som om i haft en rigtig god løsning i forhold til julen, indtil nu. Og hvor dejligt at jeres forældre bor så tæt på hinanden, virkelig skønt for jer. Kan godt forstå du er lidt nervøs omkring at han skal med til jul hos din familie – men når alt kommer til alt, så skal det jo nok blive en hyggelig aften ligemeget hvad. Spændene i snakker om baby! 🙂
      God jul, og tak for kommentaren 🙂

  • Svar Camilla Tromborg at

    Jeg har det på samme måde som dig. Jeg ville elske at holde jul hvor min kæreste var med også, men jeg vil stadig ikke holde jul uden min egen familie endnu. Det må blive når der engang kommer børn ind i billedet ja 🙂

  • Svar vesterbrolivet at

    Ja, men så længe man ‘er enige’ om, så at holde sammen når der kommer børn ind i billedet, så må man også huske på hver ting til sin tid tænker jeg. Selvom det er en specielt aften, så ér det bare en aften. Og når dét så er sagt, så GLÆDER jeg mig til næste år, når han skal med hos min familie, hehe!
    Rigtig god jul, Camilla 🙂

  • Svar Camilla Tromborg at

    Ja præcis, rigtig god jul til dig også! Og held og lykke med eksamenerne 🙂

  • Skriv en kommentar