Livet, Mig, Rod

Dage der flyder sammen

God formiddag i regnvejret!

Så gik der igen lige en portion dage siden jeg sidst var inde og vende på Vesterbrolivet.

Men jeg har også haft nogle travle dage. Sådan nogle dage hvor man, når man endelig har en pause for sig selv, mest har lyst til at spise eller sove.

Men nu er det mandag, K er netop taget på arbejde og jeg skal have indhentet en hel del læsning i dag. Pt sidder jeg med morgenmaden på billedet og prøver at komme i gang med dagen. Vi kom meeeeeget sent hjem i nat, grundet en tur til Jylland (som jeg snart vil fortælle mere om) så vi var ikke de alleremest friske i morges 😉

Et tilbageblik på weekenden:

Min fredag startede ikke godt, da jeg vågnede op med øjenmigræne. Det varede hele formiddagen, hvor jeg ellers skulle have læst, så jeg meldte mig syg på arbejdet om eftermiddagen for at få det indhentet, og så var den fredag bare pludselig gået på en ærgerlig måde. Når jeg bliver ramt af den slags ‘anfald’ følger der desværre også en masse bekymring og uro med, som det tager lidt tid at komme over igen.

Om aftenen havde jeg en aftale med pigerne fra mit studie, men jeg var simpelthen så baldret i hovedet, at jeg allerede ramte min pude ved 12-tiden. Desuden blev stemingen lidt præget af de forfærdelige hændelser der skete fredag aften. Det var ikke ligefrem opløftende. Jeg kan ikke holde ud af tænke på det, det er fuldstændig forfærdeligt. Stakkels, stakkels Paris i særdeleshed men også resten af Frankrig. Det rammer RIGTIG mange når sådan noget sker. Puha. Det vil jeg ikke komme mere ind på nu.

Lørdag og søndag stod på tøjmarked i Remisen, som faktisk gik overraskende fint omend der var ret dødt derude om søndagen. Hvor blev i af? 🙂 stilheden derude medførte at alle dem der havde stande (inklusiv mig selv!) bare gik rundt og købte hos hinanden, og brugte de penge de lige havde tjent. Haha. Jeg fik blandt andet købt den fine grå (lidt krøllede) uld nederdel fra Cos til 40 kr. Bedste køb!

Lørdag faldt jeg allerede i søvn kl. 21.15, så det var ikke den vildeste weekend i mit liv på den front. Søndag gik stærkt, og eftersom vi kom alt for sent i seng igår, sov vi til vi vågnede i dag. Så dejligt.

Nu bliver jeg desværre nok nød til at åbne mine bøger. Vi skrives ved!

12270298_10206074833522892_1012475161_n 12233229_10206074832602869_2036012448_n  12244156_10206074812842375_75633054_n 12243880_10206074812962378_33158375_n

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar