Et tip, Inspiration, Tanker

Sommerferielæsning

Som man måske har kunne ane på billederne fra vores ferie i Italien og Sverige, har jeg været i gang med en fantastisk serie af bøger, skrevet af Ib Michael.

Jeg har altid nydt at læse, og elsker følelsen af at være opslugt af en god bog. Men kun når tiden er til det. Jeg har for eksempel ikke læst en eneste bog, udover dem på pensumlisten, siden jeg startede på Uni.

Men da K i starten af sommerferien introducerede mig til serien, der består af ‘Blå Bror’, ‘Sorte Huller’ og ‘Vilde Engle’ var jeg solgt med det samme.

Bøgerne handler alle om ham selv (antager man) fra han starter i gymnasiet og op gennem årene efter. Det hele foregår i tresserne, og normalt er jeg ikke så vild med historiske romaner, men Ib Michael formår virkelig at inkorporere miljøet, musikken, og tøjstilen op gennem tresserne på en utrolig vedkommende, dog stadig diskret og naturlig måde.

Man hører om ham og vennen Marks forelskelse i den smukke og spændene Regina, man hører om deres første fester, første erfaringer med hash – og senere hvordan de giver sig i kast med hårdere stoffer, bliver afhængige af LSD – og i det hele taget hvordan det er at være ung i tresserne. Hvordan hippiebevægelsen kommer til Danmark, hvordan Elvis, Beatles og de andre stjerner stille og roligt sniger sig ind på dem – og alle andre for den sags skyld – og tager dem med storm.

Romanerne handler om alt det man kender til; kærlighed, venskab, fester, problemer, store valg, og de helt almindelige dagligdagsting, men skrevet på en nutidig måde som på ingen måde er belærende på den der “sådan var det i gamle dage”-agtige facon.

Ib Michael skriver så fangende og nærværende, og det at han skriver i en blanding af både præsens og præteritum skaber en skøn variation i fortællingen.

Jeg er nu nået til den sidste bog, Vilde Engle, og glæder mig over at den har 369 sider! Det er bare virkelig nogle gode, velskrevne bøger, og jeg er sikker på, at hvis man går i gang med Blå Bror sidder man helt sikkert med Vilde Engle i hånden om et par uger.

Anbefaling hermed videregivet!

11844230_10205469896279839_784894780_n 11830830_10205469929680674_1141779883_n

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar