Mig, Rejse, Tanker

Sommeren 2015

Hold nu k*** hvor jeg glæder mig til sommeren 2015.

…Som jo et eller andet sted allerede er i fuld gang, men når man sidder og sveder over morfologiske og syntaktiske analyser, om der skal sættes startkomma, og hvordan kvinderne mon havde det i 1700-tallet set gennem Jyske Lov, så er det lidt svært at nyde den.

Men der kommer til at ske nogle dejlige ting denne sommer!

K og jeg skal eksempelvis to uger til Italien, nærmere bestemt Milano og Bologna hvor vi skal cruise rundt i en lejet bil, spise god mad, blive brune og nyde livet. Glæder mig helt vildt!  Vi tager afsted under en uge efter jeg har haft sidste eksamen, så det kunne bare ikke være bedre.

Men det betyder også ingen Roskilde i år. K havde ellers fået nogle mediearmbånd, men vi var afsted sidste år og har egentlig mere lyst til bare at komme lidt væk fra Danmark denne sommer.

Måske næste år vi tager afsted igen. (Og mon ikke jeg kommer til at være en smule misundelig når Instagram og Facebook er fyldt til randen med hvor sjovt og fedt alle har det…) Men lige nu er jeg glad for vores valg, og specielt at vi skal være væk to uger!

Vi skal også til Sverige med K’s forældre i tre dage. Op til de hyggeligste røde hytter hvor vi skal bo sammen med en masse af deres familievenner. Der er skov og en badesø tæt på, det er meget idylisk. Og så i forlængelse af det, tager jeg videre til mine forældres sommerhus der også ligger i Sverige, og er med mine forældre, søster og hund i en uge. Juhuuu.

Af andre dejlige ting, skal vi eksempelvis til to bryllupper i løbet af sommeren. Glæder mig nærmest lige så meget til dem, som til at få sommerferie 😀 Og bruger meget tid på at spekulere over hvad jeg mon skal tage på.

Derudover har K fødselsdag, 26 år – gamle mand. Spændene om jeg kan leve op til hans fejring af mig….

Og ellers bliver det bare så ubeskriveligt dejligt at kunne sætte hak af, ved første år af min uddannelse. Det har været svært, hårdt og til tider kedeligt, men fandme også lærerigt, spændene, og udfordrende og jeg har allerede nu fået mig nogle skønne bekendtskaber derigennem!

Hvad skal i lave i sommerferien?

Og er der nogle der har nogle gode råd til hvor man skal bo / hvad man skal se i Norditalien?

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

1 Kommentar

  • Svar Om præcis en uge……. | vesterbrolivet at

    […] et par måneder siden, da jeg skrev dette indlæg (som desuden ikke indeholder noget om Malaga-turen, selvom den har været planlagt længe […]

  • Skriv en kommentar