Livet, Mig, Studie, Tanker

Kunne slet ikke…..

11015156_10204385985702752_724814025_n
Koncentrere mig i dag.

Kender i det? Tingene har bare ikke rigtig spillet for mig. På studiet havde jeg kun fire timer (der blev til to – mere om det) Min underviser er skøn, kan rigtig godt lide ham – han er bare rigtig gammel og det samme er hans sprog og generelle undervisningsform. Man skal altså holde rigtig godt fast, lige fra første ord, ellers er det svært at springe på igen. Og i dag var det bare en anelse sværere at fange trådene og få formuleret noget fornuftigt (se pinligt tomme worddokument) I stedet fik jeg styr på Facebook, Instagram, diverse blogs, Asos sortiment osv. osv. ØØØØØV altså (!)

Dagen startede bare heller ikke vildt godt. Min cykel var jo som sagt stået af (læs indlægget med titlen “Søndagsfrokosten”) og K havde lovet at fikse den imorges inden jeg skulle cykle til skole. Vi måtte dog hurtigt erkende at den var død. Kæden havde på alle måder set dagens lys. Mig til cykelhandleren (i regnvejr og nattøj) i håb om at kunne nå at hente den igen inden timen. Det var slet ikke en mulighed – den skulle mindst være der et døgns tid (ja så slemt stod det til) og så tog det ene ligesom det andet, regn blev til seriøs slud og jeg skippede den første forelæsning. ØØØØØØØØV altså (!)

Og for lige at sætte prikken over i’et, skete der i dag følgende da jeg prøvede at gå ‘stille og roligt’ fra vores sidste time: (den førnævnte underviser går altid liiiiige ti-femten minutter over tid, hvilket ikke er praktisk når man skal direkte på job) 
Mig der på ‘hvis-jeg-nu-gør-det-langsomt-så-larmer-det-ikke- agtig facon får pakket computer, kompendiet mm. i taske. Har hele dagen gået med et æble i pose (? håbede på at få det spist i løbet af dagen. Det skete ikke, og jeg var for nærig til at smide det ud) som sammen med færdigdrukket kaffekop, skrald, paraply, trøje, jakke, halstørklæde, og selvfølelig tasken (= nok til at fylde to hænder) skulle jongleres ‘stille og roligt’ forbi tredive andre studerende inklusiv underviser hen til døren. Som var låst. Begge mine hænder var som sagt rimelig optagede, hvilket resulterede i en temmelig desperat/rød i hovedet Julie, der på ingen måde kunne få døren op. I mellem tiden blev den gamle underviser stille bag mig, jeg havde spildt kafferester udover mig selv i panik over ikke at kunne komme ud og en af de andre fra mit hold sagde (ok højt) at man skulle trykke på “døråbner-knappen” for at komme ud…

Let og elefant.

Tror bare jeg prøver at kickstarte ugen fra imorgen af. Hej hej

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar